Daniel har længe snakket om, at han godt kunne tænke sig et surfboard når vi kom til New Zealand. Det fandt vi så i Mount Maunganui - en lille men meget berømt surfby i NZ.
Det sjove ved surfboardet er, at da vi kørte fra butikken, hvor Daniel havde købt boardet second-hand så vi et skilt, hvor der stod: Andy Jordan surfboards. Dette var mærket på Daniels nye board, så vi tænkte: "hvorfor ikke køre derind og se, hvad det er..."
Dette vidste sig ikke at være en helt dum idé! For hvad vi fandt var et lille værksted med en meget lav mand, Andy Jordan ham selv, som var i gang med at reparer boards. Vi fik en rundvisning på det lille værksted, hvilket passede os godt (for vi var lidt skuffede over at vi ikke fandt sådan et sted i Australien) - og så er det ekstra fedt, at det er på dette lille værksted, at Daniels board er lavet.
Andy kunne godt huske boardet da han så det, og fortalte at han havde lavet det til en ung berømt new zealandsk surfer ved navn Matt (som bl.a. har vundet det new zealandske mesterskab for nogle få år siden). Sidenhen har vi fundet ud af, at Andy også selv har været en stor surfer engang.
På billederne nedenfor er der på det første billede af Andy, Daniel og det "nye" surfboard. På det næste billede er det Andys malerværksted, som kan ses. Det sidste billede, er et billede af Andys ene væg, hvor han havde hængt billeder op af hans flotteste kreationer.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar