onsdag den 17. april 2013

200 dage og 29 uger

... Så lang tid har vi været på farten nu - og vi nyder det stadig!

Det er mærkeligt at tænke på, at vi har været væk hjemme fra så længe, for det er ikke rigtig noget vi tænker over i "hverdagen" - der er jo så mange ting vi gerne vil nå at se, og få tiden til at gå med. Inden vi når at se os om, er eventyret forbi...

Det sidste lange stykke tid har vi været i områder uden hverken dækning på mobil eller internet. På en måde har det faktisk været lidt rart at være "befriet" fra den elektroniske verden - hvilket har betydet at vi har brugt aftnerne på at læse i stedet for at søge efter danske nyheder (;

Siden sidst vi har lagt indlæg på bloggen har vi været i Christchurch, som for få år siden blev væltet af et kæmpe jordskælv. Byen er stadig ved at blive genopbygget, og stemningen i byen bærer stadig præg af de frygtelige ødelæggelser.

Vi har været ved Lake Tekapo, hvor vi var ude og sejle kajak på gletsjersøen. Her så vi også en meget speciel lille kirke...











Ved Mount Cook (New Zealands højeste bjerg) var vi ude og trekke en del. På billedet nedenfor er vi på vej ned fra Mueller Hut, hvor vi havde overnattet. I baggrunden ses Mount Cook.





Vi har også været ude og se Moeraki Boulders, som er nogle kuglerunde sten, der ligger på stranden i Moeraki. Det var ret speciel - men rigtig flot i morgensolen!



I Dunedin (hvor Daniel tidligere har boet) var vi henne og se verdens stejleste gade, og vi var ude på halvøen, Otago Peninsula. Her så vi både sæler, søløver, pingviner og albatroser - der var et rigt dyreliv!







Vi har også været i Catlins, som er et skønt område sydligst på sydøen. Her så vi bl.a. mange vandfald og forstenede træer.









Derefter gik turen til Milford Sound - som var rigtig smukt. Vi var med en båd ude og se den specielle natur. Her fik vi bl.a. også besøg af en Kea (papegøje).







For en uges tid siden var vi ude og se Fox Glaicer (første billede nedenfor) og Franz Josef Glaicer (andet billede nedenfor), som er to store gletsjere der ligger på vestkysten af sydøen.





Vi beklager at der har været meget stille på bloggen det sidste stykke tid, men har var lige lidt af det vi har oplevet... Resten må i høre om og se billeder af, når vi kommer hjem :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar