tirsdag den 26. juni 2012

Rejsen er nu bestilt :D

Uha, hvor er det bare dejligt at der er begyndt at komme styr på rejsen!

Tirsdag d. 19 juni fik vi bestilt flybilletter, buspass til Australien og guidet vandretur til Mount Everest hos Kilroy Travel. Dagene op til blev der sendt en masse mails frem og tilbage om rejsetilbuddet, for at få de sidste ting på plads. Det endte da også med at vi fik presset ham lidt i pris, med hjælp fra Daniels kammerat, der arbejder hos FDM Travel - det hjælper jo lidt, når der er konkurrenter ;).

I sidste uge kom vores nye computer også. En 10,1" Asus med lang batteritid, der skal følge os rundt på hele rejsen. Den skal være midtpunkt for bloggen og være vores kommunikationsform til jer der sidder tilbage hjemme i Danmark.

I går kom så 4 ud af de 5 Lonely Planet bøger vi har bestilt (Nepal-bogen udkommer først 15. Juli, så den må vi vente lidt med). Nu kan vi altså rigtig begynde at læse om Kina, Thailand, Australien og New Zealand, og glæde os til at komme ud og se/opleve de forskellige ting vi læser om.

Dertil fik vi også bestilt de sidste to flybilletter igår. Det er nemlig sådan at flybilletterne mellem Bangkok/Chiang Mai i Thailand og Sydney/Cairns i Australien er billigere selv at købe, end at få en rejsekonsulent til det. Dog var Kilroy behjælpelige med at give os nogle troværdige hjemmesider med billige billetter. Dermed ligger hele rejsen nu fast!

Rejseplan:
1. oktober 2012               FLY: København - Doha (Qatar)


2. oktober 2012               FLY: Doha (Qatar) - Kathmandu (Nepal)
NEPAL


12. - 26. oktober 2012     Mount Everest Basecamp Trek


27. oktober 2012             FLY: Kathmandu (Nepal) - Kunming (Kina)
KINA                                     Kunming (Kina) - Beijing (Kina)


3. december 2012            FLY: Hong Kong (Kina) - Bangkok (Thailand)


4. december 2012            FLY: Bangkok (Thailand) - Chiang Mai (Thailand)
THAILAND


2. januar 2013                  FLY: Phuket (Thailand) - Kuala Lumpur (Malaysia)


3. januar 2013                  FLY: Kuala Lumpur (Malaysia) - Sydney (Australien)
AUSTRALIEN


6. januar 2013                  FLY: Sydney (Australien) - Cairns (Australien)


3. februar 2013                 FLY: Sydney (Australien) - Auckland ( New Zealand)
NEW ZEALAND


28. juni 2013                    FLY: Auckland (New Zealand) - Dubai (Dubai)


29. juni 2013                    FLY: Dubai (Dubai) - København
DANMARK




VI GLÆDER OS MEGET TIL DET BLIVER DEN 1. OKTOBER!



\\ Lisa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar